Weekend

Det går rigtig sløvt med at få skrevet herinde. Jeg har en masse kladder, som jeg enten glemmer at skrive færdigt eller udgive. Det er også dumt, når jeg ikke har min egen computer med hos min far eller mit kamera. En blanding af dovenskab og glemsomhed. Men det skal jeg se at få rettet op på – ikke fordi jeg skal, men fordi jeg har lyst, og det holder mig i gang i en lidt presset periode.
I tirsdags prøvede jeg PowerToning hos Fitness World i Glostrup. Tanken var, at jeg skulle fremhæve træningsformen i et indlæg for sig selv ligesom med Thai-Bo, men det blev ikke nødvendigt. Det var ikke en af de bedste træningstimer for mig. For det første havde jeg stadig ubeskriveligt ondt i alle muskler og led efter Thai-Bo (3 dage efter). For det andet lagde instruktøren ud med at sige, at det ikke var smart at komme, når man ikke havde prøvet det før – for det var noget af det hårdeste træning, samt der ikke var nogen kære mor. “Prøv så godt du nu kan.” Nå. Jamen, sikke en velkomst. Ikke ligefrem modtaget med åbne arme. Irriteret, prøvede jeg alligevel at komme igennem timen. Det var ikke helt rart halvdelen af tiden, for mine lår var stadig stenhårde og stive, så de kunne ikke følge med i alle øvelserne. Så var instruktøren jo efter mig igen. Suk… Hvornår slutter timen?!  Måske skulle jeg bare have mødt op uden smerter (og måske til en anden instruktør), for det var ikke ligefrem en succes.
Hov, det skulle slet ikke handle om træning, men det gjorde det sgu alligevel lidt. Det var weekend, det skulle handle om! Som desværre allerede er ved at være slut. Min kæreste kom endelig hjem fra højskolen i fredags. Det var rigtig dejligt at være sammen igen og bare slappe af efter en lang arbejdsuge for mig, og en lang uge med en hel del søvnmangel for ham. Jeg tænkte det nok. Vi havde desværre kun halvanden dag sammen inden vi begge skulle videre hver vores vej – ham til højskolen og mig til Taastrup. Nu skal dagene bare gå stærkt, indtil han kommer hjem igen om 2-3 ugers tid. Jeg prøver at holde mig beskæftiget hele tiden – fx ved at træne, strikke eller skrive. Boligjagten går lidt for sløvt – men det er altså heller ikke lige til! Jeg håber på, at en smule held bliver sendt i min retning i den nærmeste fremtid. 
Så er det på hovedet i seng og tidligt op i morgen for mig (åh, føler mig gammel). Godnat folkens!
Dette indlæg blev udgivet i Weekend. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar