Vi fejrede lille-fredag med MTV!

Statisten.dk udloddede 2stk billetter til MTV EMA Pre-Party 2013 til de første 100 personer, der henvendte sig til dem. Jeg var en af dem! Men min veninde og jeg kom ikke helt til tiden, da der var så mange ting, vi skulle nå hjemmefra. Hun fik også lidt sent fri fra arbejdet. Nå, men hendes bror skulle også lige have et lift til Valby, så ham satte vi lige af først. Derefter ville vi lige en tur i Fields for at kigge lidt rundt og få noget at spise, så selvom dørene åbnede klokken 18, kom vi først klokken 22. Men det gjorde ikke noget, for det skulle først slutte ved 1-tiden.
Jeg har ikke valgt dette billede, fordi det er super godt. Jeg har lige præcis valgt det, fordi det er så komisk. Det var nogle høje event-tøser med stiletter på, som tog billedet af os, og den vinkel gør simpelthen ikke noget som helst godt for os. Billedet er sløret, lyset er for skarpt – så man kan ikke se, hvordan min bluse starter eller slutter, og så ligner vi egentlig bare nogle småfolk, der har sneget sig med til festen. Fjollet.

Vi var ikke rigtig i fest-stemning, fordi vi begge havde haft en lang og travl dag, så efter Orgi-Es koncert, smuttede vi bare hjemad. Men der blev delt ud af disse lækre mobil-højtalere, ligesom de gjorde på Roskilde Festival 2013. Der var en til hver person, men over halvdelen tumlede rundt i meget beruset tilstand (stiv), så der var faktisk rigtig mange i forhold til, at vi kom sidst på aftenen. Normalt, følger jeg reglerne, men jeg fik lidt blod på tanden, da jeg så en dame tage 3stk på én gang! Så vi tog lige et par stykker med i tasken på vej ud af døren. Tak for det!
Det her var grunden til, at jeg lige skulle forbi Magasin i Fields. Jeg vandt konkurrencen hos søde Lily Silwer på bloggen. Gavekortet var på 500 kr., så jeg fik fyldt halvdelen af posen med blonde-lingeri til 46 kr. af mine egne penge. Billigt 😉

Så er jeg også ved at være klar til afgang!
Dette indlæg blev udgivet i Koncert, Musik. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar