Turen går til Thailand!

Ja, jeg ved det godt. Jeg bliver ved med at nævne det. Men det er bare fordi jeg glæder mig så meget! Kontoen er næsten tom igen desværre, så der skal trylles (læs: arbejdes hårdt!), når jeg kommer hjem i slutningen af november. Min kæreste har været i Nepal i fem uger, og nu skal den sidste tid bare gå stærkt for min skyld. Der er kun 10 dage tilbage, og så tager vi begge afsted og mødes i Bangkok. Heldigvis skal jeg kun rejse 14 timer alene, men stadigvæk – alene. Det er første gang, jeg skal rejse selv på den måde. Men rejsetiden er jo ingen tid i forhold til vores tur til Filippinerne tilbage i april/maj måned. Vi måtte vente 11 timer i Hong Kong lufthavn – og vi skulle også lige forbi Helsinki og mellemlande bagefter. Denne gang skal vi blot sidde 12 timer i flyet, og så er det ellers direkte fra Bangkok til Kastrup! Rejserygsækken skal lige støves af, men ellers er jeg faktisk good-to-go. Men så har jeg lige klikket nogle rejsebøger hjem, som jeg kan læse i flyet. De fylder ikke så meget, så det blev til fire bøger:

1. Thailand Marco Polo Guide fra Amazon til ca. 49,-

2. Turen går til Thailand (brugt) fra Trendsales til 90,-

3. DK Eyewitness: Top 10 Bangkok fra Amazon til ca. 63,-

4. DK Eyewitness: Top 10 Phuket fra Amazon til ca. 63,-

Nu skal jeg bare have fundet på en god rute til tre ugers backpacking fra Bangkok til Phuket, som skal slutte i Bangkok igen. Der er mange gode bud på nettet, men måske kan jeg også finde nogle fornuftige valgmuligheder i bøgerne. Ellers finder vi nok ud af det hen ad vejen 🙂

Er der nogle af jer, som har et godt tip omkring Thailand?

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Rejse. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar