That summer feeling…


Alligevel har det formået at sne i april måned?! Nu må det være nok. Vi elsker solskin og savner varmen! “Sol, sol, kom igen – for du er min bedste ven” :-)) Jeg er nemlig helt klar til sommer. Det har jeg i hvert fald tænkt, efter jeg har været en tur ned i den lokale Vero Moda og fundet den flotte Abbie Dress fra ONLY. Et super køb fordi: 1) De koster kun 80kr stykket, og 2) der var 20% i butikken pga. noget latenight event. Ellers kan man også finde dem inde på ONLYs webshop. Jeg ville faktisk have den røde farve, men den ser mere koral ud i virkeligheden, så det blev en grå, en turkis og en mørkeblå maxikjole til mig 🙂


Men selvom det er koldt, kan man stadig have det sjovt 😉 I fredags var jeg ude at spise med svigerfamilien og deres venner på mit arbejde, Joci Sushi i Slagelse. Det var super lækkert! Bagefter tog vi ud og bowlede i to timer med drinks – dog kun en enkelt til mig, for jeg var chauffør den aften.. Hyggen forsatte på en café, hvor vi sad og snakkede indtil klokken to om natten. Det er første gang i lang tid, jeg har haft fri BÅDE fredag og lørdag – og det har jeg nydt fuldt ud. Men om små to timer skal jeg så videre på arbejde…

Jeg kan godt lide at tage “stolen shots” af folk – især af Benjamin :-))

God søndag!
Dette indlæg blev udgivet i Weekend. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar