TGIF: Endelig fredag

IMG_0594.JPG

 Så er det i morgen, at jeg tager til Estland i forbindelse med et kursus arrangeret gennem Dansk ICYE. Klokken er lidt over elleve om aftenen, og jeg har stadig ikke fået pakket. Jeg ser på det inden jeg skal i seng. Ellers må det blive i morgen tidlig. Jeg skal først med flyet om eftermiddagen, så det bliver en behagelig tur, hvor jeg ikke er helt smadret ved ankomst til Tallinn.. Nå ja, og så blev min kæreste og jeg færdige med serien Lilyhammer på Netflix her forleden. Alle tre sæsoner. Jep… Så nu skal jeg lige holde en pause med serier den næste uges tid. Vi har faktisk lavet vores egen lille Februar-challenge, som går ud på, at vi slet ikke skal se Netflix/film/tv en hel måned. Tiden skal vi i stedet bruge på noget mere fornuftigt som at læse, studere, spille musik og for mit vedkommende – nørkle videre med alle de forskellige hækle (og strikke) projekter, som jeg er i gang med. Det bliver spændende, om vi overhovedet kan overholde det. But it’s worth a shot!

IMG_0592.JPG

 Dette var mit forsøg på at være sund i onsdags. Min kæreste havde sin sidste eksamen, så det ville jeg lige fejre med noget lækkert. Det var faktisk ret vellykket. Kyllingfrikadeller, couscous salat, råkost og tzatziki. Det var rigtig lækkert. Bare en skam at det skal være så meget dyrere at spise sundt 😛

IMG_0593.JPG

 Don’t judge! Det er jo fredag, så det gik lynhurtigt fra sund til usund kost. Der blev hentet to stk. John Does samt fries på Grillen Burgerbar – Nørrebro. Suppleret med lidt bland selv slik og kage til dessert. Aftenen bliver tilbragt på sofaen – stille og roligt. Vild ungdom. Men det er nu meget rart at slappe helt af, inden jeg skal af sted i morgen. Glæder mig til en hel uges ferie (/betalt kursus)! 🙂

Follow my blog with Bloglovin ❤

Dette indlæg blev udgivet i Weekend og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar