Tanker på papir

P1040518-001

P1040519-001

Til alle jer som også bruger Netflix, så kan jeg varmt anbefale den komiske dokumentar “Mortified Nation”. Det omhandler en række sceneevents, hvor voksne deler ud af mærkelige historier fra deres barndom foran fremmede. De læser rent faktisk op fra deres gamle dagbøger! Det er virkelig sjovt at høre, hvordan folk har tænkt og opført sig i deres teenageår – nedskrevet tanker gemt væk fra forældrene. Jeg har fået lysten til at skrive i  min dagbog igen – dog ikke med henblik på at læse den op for nogen.

Jeg startede med at skrive logbog i børnehaveklassen, hvor jeg blot tegnede, hvad jeg havde lavet i løbet af dagen. Der var bl.a. en side, hvor jeg havde tegnet min klasselærer med en baby i maven – det var så der hun var taget på barsel. Meget underholdende at kigge igennem. Men derfra skrev jeg faktisk dagbog frem til slutningen af gymnasiet – hvor det blev mere on and off-agtigt.

P1040522-001

P1040520-001

Jeg har faktisk altid denne notesblok med mig. Den holder til som fast inventar i min taske. Der bliver noteret alt fra indkøbslister til en ny træningsplan. Jeg skriver de ting ned, som lige falder mig ind – og som jeg vel og mærke gerne vil huske til et senere tidspunkt. Begge blokke er fra Søstrene Grene og så lige piftet lidt op med lidt gammeldags Dymo-mærker.

Jeg har været ramt af sygdom igen, hvorfor jeg ikke har haft mulighed for at poste mine indlæg. Men det går lidt bedre nu, så jeg glæder mig til at vise jer nogle af mine krea-ting 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Tanker. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar