Tænkeboks

Det har været skønt at holde weekend med min kæreste – for en gangs skyld. (Se de fine tulipaner, som jeg fik i fredags!) Det er ikke nemt at koordinere vores fridage/weekender, når han hele tiden er på farten og spille musik på forskellige projekter. Men det er selvfølgelig godt for ham, at han hele tiden har noget at gå i gang med – når et projekt er færdigt, så er han allerede klar til den næste udfordring. Jeg har også rigeligt med ting, som jeg kan tage mig til; studere japansk, træne, hækle, strikke, pleje venskaber, kvalitetstid med familien osv. (Og ikke mindst – planlægge den næste rejse!)

Nu er der jo ikke længe til at vi skal et smut til kærligheden by, Paris ❤ Vi har lige presset det ind i kalenderen, for den tid der kommer efter turen lyder på spillejobs og eksamener for hans vedkommende – og jeg skal oplære nye medarbejdere. Næste rejse sammen kan altså først blive engang i efteråret.

Planen har hele tiden været, at jeg skal til Japan til sommer. Samtidig med at der er Roskilde Festival – ligesom sidste år. Men efter ugens meddelse om deres line-up 2015, så har jeg virkelig været i tvivl!! Tage på festival først og til Japan lige efter? Tage på festival og så gemme rejsen til foråret næste år og opleve kirsebærblomsternes udspring? Eller droppe tankerne om festival og tag flyet til Japan som planlagt? Jeg kan ikke helt finde ud af det. Jeg ved heller ikke, hvem jeg lige skal bo sammen med, hvis jeg endelig skal på Roskilde Festival i år. Udover selvfølgelig min kæreste, som altid er en god mulighed 😀 Så jeg må lige i tænkeboks det næste stykke tid. Flybilletterne bliver jo heller ikke billigere…

Hvad foreslår du?? 🙂

Follow my blog with Bloglovin ❤

Dette indlæg blev udgivet i Tanker og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar