Sakura Festival CPH

Så nåede jeg også at få et billede af kirsebærblomster i fuldt udspring. Ikke de helt lyserøde på Bispebjerg Kirkegård – det må jeg have til gode til næste år. Jeg var i stedet taget til Sakura Festival ved Langelinie i København. Min mor og søster var også med, så der blev taget en masse billeder i bedste asiatisk stil.

 

Jeg fik smagt noget grøn Matcha is, og min søster fik købt 5 Ramune flasker (japansk sodavand) i forskellige smagsvarianter. Hvis jeg ikke skulle til Japan om små to måneder, så kunne jeg nok også have købt flere nips ting.

 Nå ja, fun fact about me: Jeg så Den Lille Havfrue for første gang! (Hvorfor mine forældre aldrig tog mig med – I still have no idea.) Første tanke: Hvor er den egentlig lille.. Anden tanke: Hvorfor står der en mand og gramser på Havfruen, mens han prøver på at “bestige” hende?

Efter dagens gåtur ved Langelinie spiste vi frokost på Nibon Ya på Vesterbrogade. De havde frokost running sushi til 119kr person. Det var ikke super spændende for mig, da udvalget var for småt og kedeligt. Det smagte fint og kostede ikke særlig meget. Men jeg går ud fra, at der er mere at vælge imellem på båndet om aftenen..

 Til gengæld var denne middag så lækker! Jeg var ude og spise med firmaet i fredags på Reef n’ Beef. Krokodille, oksefilet, hummer og dessert + cocktails og vin. Alt i alt en rigtig hyggelig aften med søde kolleger 🙂

Follow my blog with Bloglovin ❤

Dette indlæg blev udgivet i København, Weekend og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar