Roadtrip: Lijiang

Lijiang var uden tvivl min yndlingsby gennem vores tur i Yunnan. Vi boede i den gamle bydel, og det var bare så hyggeligt og rigtig flot! Vores hostel var pænt indrettet, og de havde kæledyr, som også boede der. En kat, en hund og denne søde skildpadde. Jeg har aldrig set en så stor før – kun en lillebitte jeg har set som barn. Jeg ved ikke, hvad gennemsnitshastigheden er for dens bevægelse, men den har været ret hurtig til at “løbe” efter gæsterne :-)) som om den ville sige “Hej, velkommen til!” Ellers ville han bare have noget mad… Der var dog nogle problemer på vores hostel som: ingen elektricitet eller vand frem til klokken 18. Hvad? Jo, det havde altså ramt hele byen – sagde de. Men efter at have spist ude kunne vi se, at det selvfølgelig var løgn. De skulle nok bare bruge en eller anden undskyldning… Mærkeligt.
Sådan ser det ud, når man går rundt i den gamle bydel. Nu har jeg ikke fået alle de små og store boder med alverdens souvenirs, men de er der selvfølgelig også. For eksempel koster et pashima tørklæde/sjal 15 yuan og 3-5 par øreringe for 10 yuan. Den kinesiske valuta svarer nogenlunde til den danske, så jeg skal ikke omregne. Det er rigtig rart, for jeg plejer altid at have min lommeregner klar på mobilen, når jeg er i udlandet. Min kæreste siger altid, at jeg skal træne mine tabeller noget mere, men mit svar er altid: “Jeg har fået 10 i Matematik B på selvstudie. Jeg er beviset på, at det er nok at kunne bruge lommeregneren.” Den kan jeg nok ikke bruge for evigt, men det virker fint indtil videre. Ha ha. Nå, men her får jeg smagt en anden form for traditionel morgenmad udover dumplings; varmet sojamælk tilsat sukker i en skål og friturestegt brød. Jeg er ret skeptisk til at starte med, da min første oplevelse med sojamælk ikke har været nogen succes – og så friturestegt brød til?? Men det smager virkelig godt! Måske laver de bare mælken på andre bønner her end i Danmark. Ellers er de bare bedre til at lave den. 

I den centrale del af den gamle by finder man denne attraktion. Lijiang Wishing Bells. Tusinder (måske flere, måske mindre?) af små ønske- og lykkeamuletter hænger her. Man kan købe en amulet, der kan repræsentere kærlighed, helbred, lykke osv. Derefter skrives ønsket på og hænges op. Det er virkelig et flot sted, og jeg ville ønske, at jeg kunne læse kinesisk. Det er spændende at se, hvad størstedelen egentlig ønsker sig. Penge? Den eneste ene? Leve et godt liv? Jeg ved det ikke. Men der skal nok gemme sig et par engelske udgaver i mængden. Der var ikke nok tid til, at jeg kunne købe en… Jeg fortæller jer ikke, hvad jeg ville have skrevet. Måske kan jeg nå det anden gang, når jeg kommer forbi Kina igen engang i fremtiden.
Dette er også en populær seværdighed i centrum. Double water wheel. Der var rigtig mange kinesere, som stod og poserede foran kameraet med hjulene i baggrunden. Med peace-tegn selvfølgelig. Jeg blev også spurgt, om jeg også ville have et billede. Ah, det behøvede jeg ikke. Men jeg nåede alligevel at hoppe ind blandt de andre og tage et billede med min mobil. For ja..
Vi er ikke bare turister. Vi er asiatere. Vi tager billeder af alt! (Ha ha)
Dette indlæg blev udgivet i Kina, Rejse, Roadtrip. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar