Roadtrip: Dali

I sidste uge var vi på roadtrip sammen med Xiaoxias svigerinde, samt gamle folkeskolekammerat, hans kone og barn. Så vi var fem voksne, tre børn og en chauffør i en syv-personers bil. Det var lidt klemt af og til, når vi skulle køre op til 10 timer om dagen. På billedet kan man se byen om dagen og udsigten af bjerge, som fortsatte rundt om hele byen! Det er ikke alle billeder, som jeg kan vise jer i første omgang, da nogle af dem ligger på mit Nikon kamera. Men nu får I et par at se 🙂
Vi skulle hente hendes venner i Kunming lufthavn (det tog 3,5 timer at komme frem) og derefter 4 timer videre til Dali, så vi ankom om aftenen. Efter aftensmad gik Zhenshu (svigerinden på 22 år = min chefs lillesøster) og jeg en tur rundt i den gamle bydel af Dali. Det var så hyggeligt på de små gader, og jeg blev stoppet af 3-4 kinesere: “hvor er du smuk!” – jeg kan altid genkende det kinesiske ord “piaoliang”. Zhenshu sagde til mig, at jeg måske skulle overveje at flytte til Kina og finde job her.. Haha. 
Shopping i Dali. Vi var på jagt efter te til en overkommelig pris, men det var simpelthen så dyrt. Men se hvad jeg fandt i stedet. Orme-snacks og de grønne Tuborg ved siden af de lokale Dali øl! Nej, jeg købte ingen af delene. Men jeg fik lige et turist-moment og blev nødt til at tage de her billeder. De er lidt slørede, så man kan godt se, at jeg har skyndt mig og prøvet at være diskret.. Hvordan kan man være det, når man tager et billede henover kassen? :-))
Et par slørede billeder fra nattelivet i Dali. På de fleste barer har de flere grupper af performere, der skiftes til at gå på scenen. Vi spurgte, om de kunne synge engelske sange, og de sagde ja. Men de gjorde det bare ikke… Snyd. Så jeg måtte nøjes med kinesiske ballader og rap!

Selvom det havde været en lang tur i bil med små børn, så var jeg rigtig glad for at have set Dali. Der var god stemning i byen. Da Zhenshu og jeg fandt ud af, at vi havde gået en halv time den modsatte vej fra vores hostel (ups), fandt vi hurtig en taxa og gav blot 10 yuan 🙂 folk er søde og vil snakke, men det er bare svært, når ingen taler engelsk. Jeg har i hvert fald ikke mødt nogen i hele Yunnan endnu udover dem jeg har rejst rundt med… Men denne by var virkelig et besøg værd!
Dette indlæg blev udgivet i Kina, Rejse, Roadtrip. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar