Overbooked flight – free upgrade!

Flyet var overbooked på Economy class. Så med lidt god vilje gjorde en veninde det muligt for mig at blive opgraderet til SAS Plus. Altså rækken lige inden Business class. Jeg havde virkelig meget plads til mine små ben – og så sad jeg endda alene på de to sæder ud til vinduet! Jeg fik en lille goodiebag og havde to retter at vælge imellem – modsat økonomi-klassen hvor der kun er den ene ret, som man kan få. Og på de billige rækker (hvor jeg oprindeligt skulle have været) fik de et super tyndt tæppe. Nærmest et for kort lagen. Og inde hos mig var der en RIGTIG dyne – og når vi spiste, så var der RIGTIG bestik. Det var virkelig lækkert. En fantastisk start på turen.

Flyet ankom 30 minutter før tid. Og da jeg skulle købe en busbillet ind til Shinjuku i Tokyo, så blev jeg spurgt om jeg var under 25 år. Der var ungdomsrabat – 2000 yen (ca. 107 kroner) i stedet for 3100 yen (ca. 165 kroner) for en 1,5 times bustur. Så jeg blev snydt sidste år. Jeg ser åbenbart ikke så hærget ud, når jeg flyver direkte 😀

Vi fik også handlet ind til lækker og nem aftensmad. Blæksprutte, sashimi laks, tilberedt og marineret jellyfish (vandmand) og tun tartar. Vandmanden var tilberedt således, så det egentlig bare smagte af almindelig tangsalat. Bare en anden farve..

Det blev til lækker nigiri med laks og gunkan med tun tartar. Jeg er helt vild med det japanske!

Follow my blog with Bloglovin ❤

Dette indlæg blev udgivet i Japan, Rejse og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar