Merry Christmas

12434601_10153111156976256_1835968978_n

Merry Christmas ❤ Jeg håber, at I alle har haft en dejlig jul – eller om ikke andet en dejlig fridag! Jeg har selv nydt de sidste par dage i selskab med familie og svigerfamilie, selvom det også har været travlt at skulle nå det hele. Arbejde på Frederiksberg og så videre til Skælskør lille juleaften. Køre rundt med gaver juleaftensdag. Juleaften i Korsør. Julefrokost i Skælskør første juledag. Tilbage til Nørrebro anden juledag. Men det har været så hyggeligt. Og så har jeg fået så mange(!) flotte gaver i år – jeg er så taknemmelig og glad. Det må jo betyde, at jeg har været meget sød i år 🙂

12404570_10153111157031256_89964155_n

December har været en travl, men skøn måned. Den har været fyldt med kærlighed – også selvom jeg ikke har haft så meget tid sammen med min kæreste. Nu slapper vi bare af med serier og lytter til det musik, som vi har fået i gave. Jeg har lige sat Adeles nye album i afspilleren, som jeg har fået i julegave, og skal til at hækle videre på et nyt tæppe – denne gang i Tusindfryds Hverdagsuld. Det bliver så lækkert.

God weekend (eller juleferie)!

Dette indlæg blev udgivet i December, Jul og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar