Japan 2015: Itte kimasu!

Jeg har købt en returbillet til Japan – så beslutningen er taget! Jeg dropper Roskilde Festival i år og tager i stedet et smut til smukke (og meget renere) Japan i slutningen af juni. 3 ugers ferie – denne gang helt alene, uden at jeg skal mødes med min mor og søster derhenne ligesom sidste år.

Men folk spørger mig tit: “Hvorfor skal du til Japan igen? Du har jo allerede været der.” Og ved du hvad? Jeg svarer bare: “Fordi jeg vil!” Et af mine største ønsker har altid været at rejse dertil lige siden jeg var helt lille pga. alle de ting, som min mor har fortalt mig om den tid, hvor hun selv boede i Tokyo med sin søster. (Altså inden hun fik mig…) Og så skal alle de japanske lektioner på aftenskolen heller ikke gå til spilde 😀

Jeg regner med at gøre nogenlunde det samme i år. 2 uger sammen med familien – opleve mere af Tokyo by (også på egen hånd, når de fx er på arbejde i løbet af dagen), og så 1 uge med Japan Rail Pass hvor jeg rejser alene. Kyoto bliver min base, fordi jeg simpelthen har forelsket mig i den by. Derfra kan jeg tage på dagsture til de nærliggende byer.

Men intet er helt planlagt endnu ud over at billetten selvfølgelig er købt. Indtil da vil jeg læse videre i min Lonely Planet rejsebog og kigge på billeder fra sidste års tur 🙂

Follow my blog with Bloglovin ❤

Dette indlæg blev udgivet i Rejse og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar