Intro på CBS 

I anledningen af studiestart har jeg endelig investeret i en Macbook. Jeg skal lige vende mig til det nye styresystem, da jeg altid har arbejdet med Windows siden folkeskolen. Men den er virkelig let og rar at sidde med – i forhold den tunge pc jeg har haft på gymnasiet 🙂

Jeg var til intro på CBS efter arbejde i dag (8:30-16:30 på job, 17:00-21:00 på studiet), hvor vi fik en briefing omkring hele forløbet samt “speed networking” med de andre nye studerende. Der var overraskende mange unge mennesker på mit hold. Jeg havde ellers forventet en væsentlig højere gennemsnitsalder. Vi fik at vide, at der var optaget over 600 nye HD-studerende i år. Der er ca. 46 personer pr. hold. Men der var en del, som ikke var mødt op i dag – hvilket åbenbart var meget normalt. Nogle mener nemlig, at de slet ikke har brug for introdagene – og vil blot starte direkte ved fagenes start. Det kunne også være pga. et sygt barn derhjemme? Who knows 🙂 Vi har endnu en intro aften på onsdag, inden vi for alvor starter med erhvervsøkonomi på mandag samt dataanalyse den efterfølgende uge… Det er lige sådan en situation, hvor man tænker: Hvorfor skulle jeg også absolut vælge musiklinjen på gymnasiet?!

Follow my blog with Bloglovin ❤

Dette indlæg blev udgivet i Arbejde, Studie og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar