Hjemmestrik til den sødeste baby

navngivning2

I sidste uge var jeg til min kærestes nieces navngivningsfest, og i den anledning havde jeg pakket lidt hjemmestrik med i gaverne. Januar måned har været en super travl måned for mig med arbejde og studie. En mindre individuel erhvervsøkonomi eksamen på 12 sider, og så har min gruppe og jeg lige færdiggjort en samfundsøkonomi opgave på 15 sider. Men udover at jeg er ude af huset det meste af dagen (8:30-21) på hverdage, så har jeg selvfølgelig også planer i weekenderne. Og der skulle også gerne være tid til at strikke og hækle. Projekter til gaver og til mig selv. Man kan sove når man bliver gammel…

Nå, men midt i eksamensskrivning fik jeg også tid til at strikke lidt til den sødeste pige – Vilda. Disse blå ble-shorts er strikket på rundpinde størrelse 3 og 3,5 mm i Drops Baby Merino, som er Oeko-Tex certificeret (international sundhedsmærkning for tekstiler, der er undersøgt for sundhedsskadelige stoffer). Jeg har brugt lidt over 1 nøgle til en størrelse 3-6 måneder. Opskriften hedder “Storm shorts” og kan købes hos Strikleriet.

navngivning4

navngivning1

Dette babytæppe er strikket på pind størrelse i 5 mm med to tråde af BC Garn Alba, som er  100% økologisk bomuld. Jeg er ret stolt af at have lært at strikke hulmønster – i dette tilfælde et smukt bladmønster. Opskriften kan findes gratis på Ravelry her, som dog er på engelsk.

Nu vil jeg bruge resten af min søndag på at læse op til den kommende uge (måske) og så ellers prøve at få strikket mit sjal færdigt, som jeg købte garn til i Amsterdam 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Garn, Strikket og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

6 svar til Hjemmestrik til den sødeste baby

  1. YarnOpheliac skriver:

    du er simpelthen så dygtig!!! virkeligt flot!

    • Shanice skriver:

      Ih tusind tak! Det betyder meget når det kommer fra dig, som ellers har fart på pindene 🙂 <3 KH

  2. Pingback: Doodler sjalet - Endelig færdigt og klar til brug! |

  3. Vildas mor skriver:

    Linke like like! Så flot!

Skriv et svar