Gym-reunion

Jeg blev genforenet med halvdelen af min gamle gymnasieklasse i lørdags. I første omgang blev der spist alt for meget mad, så der gik noget tid, før der rigtigt blev taget hul på drikkevarerne. Jeg fik faktisk kun(!) to Tequila-shots, men til gengæld også en hel masse andet godt, så det resulterede i en meget sjov og meget fuld aften – eksempelvis…
1) Jeg glemte lige pludselig, at jeg frøs.
2) Jeg syntes hele tiden, at jeg godt kunne tage et glas mere. Der skete jo ikke noget.
3) Jeg snakkede rigtig, rigtig, rigtig meget på et tidspunkt.
4) Jeg glemte min pinkode til mit dankort, da jeg ellers lige havde tilbudt at betale for taxa-turen.
5) Jeg var totalt flyvende.
Det var rigtig hyggeligt. Der blev spillet Ego på iPhones i to grupper, fordi halvdelen havde overtaget sofahjørnet, mens den anden del stadig ikke havde rejst sig fra spisebordet (her blev jeg). Jeg tror, at vi egentlig har misforstået reglerne ved vores bord – men det er stadig et mega sjovt spil! Det koster vistnok kun 7 / 13 kr. inde på App store, så den skal jeg da have til en anden god dag. Eller måske bare brætspillet – men så får jeg det jo bare heller ikke med i tasken.
Og lige en lille sidebemærkning: Sørg altid for at placere den person, som er mindst beruset, forrest i taxaen. Vi fik en chauffør, der udbrød meget bestemt: “Hvis der er nogle mennesker, jeg hader, så er det fandeme somaliere. De er muligvis danske statsborgere, men de bliver sgu aldrig rigtig danskere!” Wow. Sådan nogle mennesker findes virkeligt… Vi var tre fulde idioter på bagsædet, som højst sandsynligt ville ha’ diskuteret og måske endda blive smidt ud af en kørende bil, hvis vi sad foran. Heldigt, at min kæreste a.k.a. diplomaten var klar nok i hovedet til at undvige, men samtidig pænt erklære, at han aldrig ville stemme DF. Ikke at hans holdning nødvendigvis skal forbindes med noget politisk, men lad os lige være ærlige – manden var jo bindegal. Hvad er det for noget at sige til fire unge mennesker klokken tre om natten? Buzzkill. 
 
(Endnu engang super heldigt, at diplomaten kunne redde mig for anden gang i løbet af samme aften, da jeg på det tidspunkt stadig ikke kunne huske pinkoden til det dumme kort…)
Dette indlæg blev udgivet i Weekend. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar