Forhindringer på højt plan

Min hverdag. Alle mine ting pakket ned i kasser, poser og hvor de nu ellers kan være… 

STATUS
Det har været noget turbulent de sidste par måneder. Jeg blev forfremmet på arbejdet samtidig med at jeg fandt en fed lejlighed i København. Det hele gik flyvende. Min kæreste var selvfølgelig stadig på højskolen, men det hjalp lidt på det at have så mange nye og spændende ting at tage sig til. Det gik også helt fint, indtil jeg blev snydt af min udlejer. Long story short, så måtte jeg pakke hele lortet ned igen efter to skønne måneder med en sød roomie. 
BOLIG-SITUATION
Jeg har en sag kørende på nuværende tidspunkt. Men ellers er jeg officielt boligsøgende igen, hvilket er super upraktisk i sommerferien – hvor der er hundredvis af andre mennesker, som vil ind mod København. Jeg har skrevet mig op på diverse lister, og så holder jeg bare generelt øje med boligmarkedet i forbindelse med mit arbejde. Derudover undersøger jeg mine muligheder for at købe en bolig – for hvem har lyst til at flytte ud blot for at vende tilbage til en sofa i Taastrup?
KARRIERE
Her kan jeg til gengæld ikke sætte en finger på noget. Der er hele tiden noget nyt at lære, hvilket gør det både sjovt og udfordrende på samme tid. Jeg har endda en god nyhed, men det vil jeg gemme til et andet indlæg, hvor det er lidt mere passende..
AT REJSE ER AT LEVE
Ja, inden al balladen med boligen, så har jeg haft købt en flybillet til Japan. For to uger siden var det svært sig at se frem til rejsen, men nu er det selvfølgelig så let som ingenting. Om 12 dage sidder i flyet på vej til det land og den kultur, som jeg har været fascineret af siden folkeskolen. Jeg har også købt et Japan Rail Pass, så jeg kan nå forbi Kyoto, Hiroshima og Osaka udover Tokyo, som bliver min base sammen med min familie derfra. Siden april har jeg gået til japansk aftenundervisning en gang om ugen, så jeg er nogenlunde klar til at tale og forstå “the basic”.
KÆRLIGHED
Succes i livet er ikke meget værd, hvis du ikke har nogen at dele det med. Det er så sandt, så sandt. Heldigvis har jeg haft nogle søde venner, som både har grædt og grint med mig på denne rutsjebanetur. Min familie har også været meget forstående over for mig i en svær periode. Og selvom det har været med op- og nedture, så har min kæreste altid været der for mig i sidste ende. Jeg siger mange tak til jer alle sammen. I er ikke glemt.
HVAD SÅ NU?
Nu vil jeg lige indhente noget søvn for at komme ovenpå igen, og så er det ellers bare videre til Korsør i morgen for at fejre min søsters 16 års fødselsdag. Jeg har fået lettet mit hjerte, som ellers har båret rundt på denne tunge sten i alt for lang tid. Mit turist-japansk skal finpudses, gaverne til familien skal købes, venskaberne skal plejes inden turen – og så vil jeg bare bruge de tre uger på at være mig selv og være taknemmelig for livets små glæder. Det kan godt være, at jeg mistet nogle penge. Men jeg har trods alt stadig mit (næsten) gode helbred og fantastiske mennesker omkring mig. Det bliver jeg bare nødt til at holde fast i, så jeg nemmere kan komme ovenpå igen.
Dette blev et meget personligt indlæg. Men det føles rart at få det skrevet ned. Tak fordi du læste med.
Dette indlæg blev udgivet i København, Lejlighed. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar