En uge i Taastrup

1. Jeg har stadig lidt svært ved at tage mig selv alvorligt på arbejdet nogle gange, når jeg har dette headset på. Det ser virkelig fjollet ud. 2. Denne fede brite kommer altid ind til mig på værelset hos min far. Han elsker især at forstyrre mig om morgenen, når jeg i forvejen har travlt med at komme ud af døren. Opmærksomhedskrævende. Men han ser jo sød ud. 3. Så er der allerede gået to uger på det nye job. Jeg fandt billedet på instagram på vej hjem i toget – den passer perfekt på mig! Lige nu kører jeg bare frem og tilbage mellem Korsør og Taastrup + Frederiksberg. Så længe jeg ser sådan ud udadtil på arbejdet, så er det jo fint nok… 4. Jeg har prøvet at vinde denne flotte stol på instagram hos @cursetin3. Jeg vandt desværre ikke, men den havde passet perfekt til min (fiktive) fremtidige lejlighed! 5. Man føler sig lidt speciel, når man kommer hjem på weekend i Korsør – og så har mama tilberedt ebi tempura rejer, hjemmelavet laks sashimi og tangsalat. Mmmh, what a feast. 6. Jeg må være ærlig nu og sige, at jeg ikke længere følger Anne Bechs “FIT på 100 dage”. Det passede bare ikke ind i min tidsplan. Men nu skal der ske noget, og jeg skal sætte mere tid af til at træne igen. Én gang om ugen er for sløvt, når man endelig har et medlemskab. Derfor har jeg sat mig for at prøve en masse holdtræning af de næste fire dage. Når jeg allerede går hjemmefra klokken 7:40 om morgenen og først er i Taastrup ved 17:30-tiden, så er det måske meget rart, at træningen kun varer en times tid, så jeg også kan få noget at spise til en ordentlig tid.
Det har været en hel anderledes hverdag for mig. Jeg har jo aldrig boet sammen med min far og stedmor andet end, når jeg har været på besøg to gange om året. Men indtil videre fungerer det, og jeg skal tilbage igen i morgen eftermiddag. Dog har jeg måttet vende mig til deres to energiske jagthunde – FT spaniel. De er stadig (store) hvalpe, så de har en masse at lære endnu. Deres to katte giver mig ikke lige så meget modstand. De kan mere eller mindre passe sig selv. Bortset fra når de vil kæles om morgenen, når man ikke har tid!
Om ikke så længe henter min søde veninde mig, for vi skal ind og se “The Wolf Of Wall Street” God weekend!
Dette indlæg blev udgivet i Arbejde. Bogmærk permalinket.

2 svar til En uge i Taastrup

  1. Gitte skriver:

    åååh sikke en dejlig tyksak af en kat, haha 😀

Skriv et svar