En blå racer i Krabi

Når man befinder sig på en ø, så kan det godt svare sig at leje en scooter for en dag eller flere. På vores hotel koster det ca. 44 kr. om dagen. Det er en anelse billigere at leje dem inde i byen (vi bor ca 5 km. væk Ao Nang by), men det handler kun om 50 baht, og så skal vi ikke bekymre os med at aflevere den noget bestemt sted. Jeg har aldrig kørt på en scooter eller knallert før, og jeg ved ærlig talt ikke, om der er nogen forskel på de to andet end navnene… Min far har haft en motorcykel i perioder, hvor jeg har siddet bag på – også som lille pige på 5 år. Det var sjovt. Hold da op, hvor fik han en skideballe, når vi endelig kom hjem. Haha. Nå, men Benjamin har kørt på scooter i Nepal. Der består 90% af vejene bare af grus (har jeg fået at vide!), så hvis han har overlevet flere kilometer der, så tør jeg godt køre med ham. I starten har jeg været lidt nervøs. “Kig på vejen! Lad være med at kigge på stranden – den har du set før!!!” Men nu slapper jeg bare af og håber på, vi ikke kører galt. So far, so good.
Prøv lige at se stranden. Der er så lavvandet, at man kan gå et par kilometer ud indtil vandet når op til navlen. Bare et par timer inden kunne jeg nok ikke bunde her.
Lige når jeg har samlet den op og besluttet mig for at tage den med hjem, så finder jeg ud af, at der bor nogen derinde. Øv. Det ville jo være synd at tage den med hjem. Lidt mærkeligt at vågne og tænke – hey, det her er sgu da ikke stranden?? Hvis skaldyr altså tænker.
Vores lille racer. Det var så trist, at regnen styrtede ned, voldsomt, lige når vi var på vej hjem. Helt gennemblødt. Vi blev nødt til at holde ind til siden, men så blev scooteren jo bare våd. Generelt, var det bare vildt upraktisk at have sådan et køretøj med i kraftig regnvejr. Men han syntes ellers, det var meget morsomt…
Hatte og huer klæder mig ikke… Det gør hjelme sgu heller ikke.
Dette indlæg blev udgivet i Rejse, Thailand. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar