Anbefaling: Hunger Games – Catching Fire

 
Jeg har glædet mig som et lille barn lige siden jeg blev færdig med alle bøgerne. Jeg blev overhovedet ikke skuffet over filmen – og det sker jo tit, at filmene aldrig lever op til bøgerne. Det eneste jeg havde lidt problemer med at placere var de nye karakterer. De så bare lidt anderledes ud i mit hoved. Men det betød ikke så meget, for jeg var helt opslugt af hvert et minut. Det var slemt. Jeg havde tårer i øjnene (/tudede) gennem hele filmen. Jennifer Lawrence er så sej. Hun fanger Katniss’ rolle skide godt. Og måske ser Gale bedre ud i filmen, men jeg har altid været på team Peeta! Uskyldige Peeta… Mit hjerte sank, da filmen sluttede. Hvornår kommer næste film???
 
 
Jeg skulle jo ikke snydes for premiere på Catching Fire, bare fordi jeg var i udlandet! Så jeg fik hevet kæresten med i Paragon Cineplex i Bangkok – den største biograf jeg nogensinde har været i. Der er ingen undskyldning. Skynd jer ind og se den! 🙂 også selvom det ikke kun koster 51 kr. for en billet i Danmark, hæhæ.
 
 
 
Vi sad på balkonen, og skærmen var enorm. Lyden var så god, at jeg følte, jeg selv var med inde i junglen. Skræmmende. I Thailand viser de altid “The King’s Anthem” samt en video, der opsummerer hans regeringstid – her forventes det af ALLE at rejse sig for kongen. Det gjorde de sgu også! I hvert fald hele den “kongelige” balkon, som vi sad på. Jeg gjorde det også. Det var noget helt specielt. Gid jeg var konge i Thailand!
 
Er der nogen af jer, som har set filmen endnu? Hvad synes I om den?
 
Dette indlæg blev udgivet i Anbefaling, Rejse. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar