7km i kajak + elefant trekking


I går var jeg aktiv fra morgenstunden af. Jeg sejlede 7 kilometer igennem mangroveskov og grotter. Det bød på små og store forhindringer undervejs. Benjamin og jeg sejlede i en 2 personers kajak, og jeg havde absolut ikke en god mavefornemmelse omkring dette. 1) Jeg kan ikke svømme. Kun med redningsvest. Måske også hvis jeg var døden nær, så kunne jeg nok lige udskyde det et par minutter. 2) Jeg kan få mareridt bare ved at tænke på, jeg kunne sidde fast under vand og drukne… Men det gik faktisk udemærket. Jeg fik hurtigt styr på at vende til højre og venstre, og så komme baglæns. Det var ret sejt. (Selvfølgelig kunne jeg også komme fremad)




Aben i grotten! Den var rigtig sød. Den kom ned til os og spiste resterne af vores ananas og vandmelon. Tja, den hev faktisk et halvspist stykke ud af Benjamins hånd. Det så virkelig sjovt ud. Han havde jo tænkt sig at spise det hele! Vi stødte på 7-8 aber af samme slags inde i “junglen”. De var slet ikke generte. De enten hoppede eller svømmede ud til os og stjal vores vand og frugt. Jeg var rædselsslagen, selvom der ikke skete noget vildt. Jeg var helt sikker på, at de ville gå til angreb. Men de nød bare en gratis tur på båden, og to aber valgte at sidde ovenpå mig, mens vi sejlede. Grænseoverskridende. I forhold til hvor store deres hjørnetænder er. Men det er nu sjovt at tænke tilbage på. Monkeys love me.


Vi sluttede turen med at ride på en elefant. Den var nok ikke så gammel, for den var vidst den mindste i flokken. Det var ikke så fedt, som jeg havde regnet med. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvor synd det var for dem at gå rundt i skovene i den hede. Men den fik heldigvis lov til at holde pause og lege i vandet, mens vi sad der. Det var hyggeligt!

Ellers vil jeg rigtig gerne sejle i kajak igen – helst uden aber og med redningsvest 😉
Dette indlæg blev udgivet i Rejse, Thailand. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar